Kilde: Kristeligt Dagblad/Ritzau den 3. Juli 2010. Publisert 9. juli 2010.
I snart mange år, har danske og europæiske politikere plæderet for en fortsat indvandring til Europa, ud fra den påstand, at Europa vil komme til at mangle arbejdskraft i de næste årtier.
Det er just ikke det problem, der tynger Europa her og nu. Om det nogensinde kommer til at blive tilfældet tvivler jeg på. Der foregår en rationalisering af de vestlige samfund, som aldrig før. Ja, jeg vil vove den påstand, at der fremover vil være en del af samfundet, som ikke kan finde et arbejde, af den grund, at de ikke formår at leve op til de krav, der stilles i et moderne videns og industrisamfund. Læser man artikler skrevet af kyndige økonomer, er udsigterne ikke for lyse.
I en større artikel i Kristeligt Dagblad den 4. Juli, er der flere internationale økonomer der ikke ser særlig optimistisk på fremtiden.
Det gælder bl.a. Financial Times økonomiske ekspert Martin Wolf.
Han og en gruppe top -økonomer siger bl.a. ” Chokket fra 2008, da det internationale finansielle system brød sammen, er ved at fortage sig. Men glæd jer ikke for tidligt, Verden kan være på vej ud i en krise, der er endnu værre.”
Det er de mange besparelser, som regeringer og virksomheder i den vestlige verden er i gang med på samme tid, som bekymrer økonomerne. De frygter, det vil sænke produktionen og efterspørgslen på et tidspunkt, hvor den private sektor ikke formår at hive Verden ud af den økonomiske krise.
De er ikke alene om denne bekymring. Præsident Barack Obama, advarede mod denne tendens, da han sidste weekend deltog i topmødet for verdens 20 største økonomier, G20.
Her sagde Barack Obama:
”Vi kan ikke alle haste mod udgangen på samme tid”, lød hans advarsel.
Men det er jo det der sker. Overalt i Europa spares der over hele linjen med Tyskland og Storbritannien i spidsen. Situationen i Grækenland, hvor internationale banker presser på, kan resultatet blive en statsbankerot, med efterfølgende pres på euroen.
Til denne situation siger Martin Wolf følgende:
”Det er de samme banker, som i 2008 blev reddet af regeringer og skatteborgernes penge, der nu spekulerer mod de samme regeringer for at have for store budgetunderskud.” Men overordnet tror han ikke på forestillingen om, at en faldende offentlig efterspørgsel vil kunne erstattes af privat efterspørgsel, så produktionen kan holdes i gang og folk kan forblive i arbejde.
Hans formaning er: ”Den konventionelle visdom er, at en stærk og koordineret strukturel sammentrækning med fokus på (offentlige) udgifter vil fremme væksten af tusinde private blomster. Jeg håber, det vil være sandt. Men jeg tvivler på det.”
Det samme gør hans fagfælle, den amerikanske økonom Paul Krugman, der har modtaget Nobelprisen i økonomi, han har en endnu mere dyster spådom: Verden står over for en langvarig depression, som vil føre til massearbejdsløshed. P. Krugman siger følgende hertil:
”Jeg frygter nu, at vi er i det tidlige stadium af den tredje depression. De to første var kriserne i slutningen af 1800-tallet og 1930ernes katastrofale økonomiske og politiske sammenbrud. Det virkelige problem er utilstrækkeligt (offentligt forbrug). Det vil føre til den samme stilstand for USA og Europa, som Japan har oplevet i 20 år. ”
P. Krugman mener, at skønt finansiel ansvarlighed på længere sigt er vigtigt, så er nedskæringer midt i en depression, som forværrer denne depression og baner vej for deflation, selvdestruktivt. Til denne triste udvikling siger han: ”Og hvem vil betale for ortodoksiens triums? Svaret er de snesevis af millioner arbejdsløse, som for manges vedkommende vil være uden arbejde i årevis, og nogle vil aldrig komme til at arbejde igen.”
Må disse linjer nå ministeriet Lars Løkke Rasmussen.
