Kilde: Dagbladet Politiken den 16. August 2010. Fremhævelse. PVJ.

vintherjensen-2Krigen i Afghanistan, er i den seneste tid kommet under debat.

Glemt er, at  Taleban  og  al-Qaeda , for få år siden sad og planlagde terrorvirksomhed overfor den vantro verden , - det vil  sige den vestlige kulturkreds! Det er jo ikke holdbart set med vestlige øjne. Derfor, er der kun en vej frem, og det er at forblive i Afghanistan så længe det er påkrævet.  Uagtet, at det koster unge danske  soldater livet, og flere milliarder kr. pr år. At Holland tillader sig at forlade skansen, ja det er dybt beklageligt, men De må ”ære sig selv”.

Hvis  vi i Danmark i fremtiden skal kunne se os selv i øjnene, så er betingelserne,  at  Danmark forbliver i Afghanistan, så længe vore  allierede også er tilstede. Med et økonomisk trængt USA, er der en mulighed for, at sige tak for hjælpen i årerne 1940-45, ved loyalt at slutte op bag  USA store militære indsats i Afghanistan. Verden har forandret sig det senest  årti. Der er ikke længere mulighed for at  smyge sig uden om ansvaret, når det gælder  friheden og sikkerheden  i Vesten.

Det er ikke alle der  forstår dette. Et af de mest -  ynkelige -  svar jeg har læst længe, er i et interview  af journalist Hans Davidsen-Nielsen i Dagbladet Politiken søndag den 15. August 2010, med forfatteren Carsten Jensen. Her, bliver der stillet nogle præcise spørgsmål om krigen i Afghanistan.

Der lyder som følger:

HD-N:
”Foretrækker du, at Taleban kommer tilbage til magten frem for at blive i Afghanistan?

C J: ”Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker  jeg det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed.”

HD-N: Og til spørgsmålet: ”Så ugemagasinet Time har ret: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåret næse?”

C J: ”Nej for alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare….”.