vintherjensen-1Kort før julen 2007, udkom bogen "Ja, Jeg Elsker Dette Landet". Den 108 siders bog, er forfattet af Den Danske Forenings fhv. formand professor jur. dr. Ole Hasselbalch, som har valgt at skrive bogen som en fortælling om nordmanden Jan Høeg, en person Den Danske Forening har haft nær tilknytning til lige siden Foreningens stiftelse.

Personligt har jeg truffet Jan Høeg mange gange. Som leder af foreningens mødevirksomhed drog jeg den erfaring, at Jan Høeg altid havde tid til at komme til Danmark, -når det gjaldt møder, hvor spørgsmålet om Danmarks mulitietnisering var på dagsordnen. I de forgangne 20 år har der ligeledes været god kontakt fra dansk side ved møder i Norge.

Igennem de seneste 20 år, er det blevet til mere end 50 møder rundt om i de danske provinsbyer, i København, ved flere af vore Sommerstævner, samt Grundlovsmøder, det seneste var på Borum Eshøj vest for Århus i 2007. Her talte den 80-årige fhv. modstandsmand for en gruppe unge mennesker, som han gav mod til at fortsætte kampen for det nationale, uanset hvor svær situationen er.

Nej, det er ikke nogen tilfældig nordmand forfatteren har valgt at skrive om. Når man kender såvel Ole Hasselbalch og Jan Høeg, er man klar over, at det er væsentlige begreber der er blevet bragt på bane i det store interview som forfatteren har haft med Jan Høeg. Tanken om lighedspunkter imellem Jan Høeg, og nedkastningschef Jens Toldstrup, som forfatteren har kendt,må ha´givet forfatteren et godt udgangspunkt til at skrive bogen.

Det er begreber som national suverænitet, - viljen til at forsvare denne, -samt retssikkerhed for befolkningen, og retten til at ytre sig frit, også i spørgsmålet om, hvordan et flertal kan give sig selv ret til at ændre Danmark eller Norge til et multietnisk samfund.

Det er disse centrale aspekter Ole Hasselbalch har bragt frem i sin bog.

I kapitlet "Larvik 9. april 1940”. fortælles der om den 17-årige Jan Høegs spæde modstandsarbejde,som bestod i at bringe nyheder via en illegal radimodtager fra den norske afdeling af BBC i London.Sammen med en kammerat lavede han en nyhedsoversigt Det frie Norge, som blev omdelt i Larvik af andre kammerater.

I kapitlet "Besættelsen" fortælles der om en systematisk aflytning af interne tyske kommunikationer, herunder GESTAPO´s. Det fandt sted i biografen i Larvik. Det fortsatte indtil marts 1944, hvor der kom arrestationer. Men Jan Høeg fortsatte kampen, og var til krigens afslutning fultids-modstandsmand.Han levede fuldt op til Jens Toldsrups mål "uden kamp, ingen sejr".

At Jan Høeg var at blandt stifterne af FMI, Folkebevægelsen Mot Innvandring i oktober 1987, kan ikke undre nogen der kender hans fortid. Det gik ikke stille af. I Norge, er der mindst lige så meget selv-censur som i Danmark. At kredsen omkring stiftelsen af FMI for en stor dels vedkommende var fhv. modstandsfolk, og kendte personer som professor Harald Trefall, fra Bergen, den kendte militær mand Bjarne Dahl, højesteretsadvokat, fhv. stortingsmand og modstandsmand Erik Gjems-Onstads, så blev de alle stemplet som de skinbarlige racister.

En af Jan Høeg´s gode kampfæller lektor Torfinn Hellandsvik, tog sig af bladvirksomheden, og udgav tidskriftet Nordmannen gjennom Norsk Informationforum. Heri bragtes en masse oplysninger på linje med Danskeren om demografi, statistik, samt forholdene i andre lande, islam, pressens misinformation, samt meningsstoffet.

Jo, Ole Hasselbalch og Jan Høeg er kommet langt omkring i bogen "Ja, Jeg Elsker Dette Landet". Den kan anbefales på det varmeste.

Poul Vinther Jensen.